Det hybride bibliotek: en kvalitativ brukerstudie

Når det gjelder bibliotekenes framtid, har Danmark og Norge mye felles. Danskene har nylig undersøkt lånernes forventninger og krav til det hybride bibliotek.

Den solide og velskrevne undersøkelsen ble utgitt våren 2006. Den er original i sin metodebruk og gir et levende bilde av hvordan studenter, lærere og forskere utnytter sine akademiske bibliotek i dag. Med utgangspunkt i resultatene gir den også råd for hvordan tjenestene bør utvikles i framtida.

Tre typer brukere

Første innsikt var: brukerne er ulike. Rapporten bruker tre kategorier -
arbeidsbien, bibliotekentusiasten og drive-in-brukeren - som modeller for å skille ut brukergrupper:

• Biblioteket er i den ene yderlighed i tæt kontakt med biblioteksentusiasten i mange dele af vedkommendes arbejdsproces.
• I den anden yderlighed finder vi arbejdsbien, som arbejder næsten isoleret,
• og i midten har vi drive-in-brugeren, som benytter biblioteket meget målrettet.

Bibliotekene bør være klar over de ulike bruksmønstrene - og sørge for tjenester som tar hensyn til alle tre. Det betyr også å utvikle meningsfulle modeller av ulike typer av brukere (”idealtyper”). Studier av danske fokebibliotek har gitt tilsvarende lærdommer.

Tre ulike strategier

Forfatterne har også observert tre ulike strategier for å velge ut og vurdere litteratur:

1. Ved at få anbefalinger af kollegaer, vejledere eller medstuderende,
2. Ved et udforskende arbejde i litteraturlister og referencer fra allerede kendt materiale
3. Ved at anvende forskellige netbaserede services (f.eks. Google).

Det er ofte stor avstand mellom brukerne informasjonsatferd - og bibliotekarenes bilde av hva brukerne ønsker seg. Bibliotekmiljøet trenger generelt mer og bedre brukerkunnskap.

En rekke andre resultater er like relevante i Norge. Bibliotekets tilstedeværelse på nettet er svært viktig for brukerne. Mange brukere som besøker biblioteket oppfatter bibliotekarene som fjerne og uinteresserte. Stabens faglige profil og synlighet bør forsterkes.

Det er også tydelig at mange studenter oppfatter og benytter biblioteket som en praktisk arbejdsplass, selv om de ikke har behov for spesifikke informasjonstjenester.

Rapporten kombinerer feltarbeid, intervjuer og gruppediskusjoner på spennende måter. Den bruker blant annet mange bilder av studentnotater og -arbeidsplasser for å skape konkret forståelse av praksisfeltet.

VEDLEGG

Resultat

Resultatet af undersøgelsen “Lånernes forventninger og krav til det hybride bibliotek” er et billede af, hvordan en række udvalgte brugere (forskere og studerende) på de deltagende biblioteker arbejder og studerer.

16 brugere har deltaget i feltstudier og 16 andre brugere har deltaget i workshops, hvor konkrete udviklingsideer blev evalueret. Hertil er 16 biblioteksmedarbejdere blevet interviewet for også at få deres perspektiv på brugernes behov.

Med 16 brugere kan man ikke opnå statistisk repræsentativitet for hele den potentielle brugerskare i biblioteksverden, men man kan se på de enkelte brugeres adfærd og iagttage, om der er typer af mønstre, der har betydning for den måde, som biblioteket yder service på.

I udvælgelsen af brugerne blev det vægtet, at brugerne f.eks. skulle adskille sig i deres tilknytningsforhold til biblioteket - nogle skulle være hyppige og meget aktive brugere, andre skulle være brugere, der syntes sværere at nå for biblioteket.

Konstruktionen af de tre modelbrugere i denne rapport udtrykker arketypiske brugsmønstre iagttaget i undersøgelsen. Man kan godt forestille sig, at en bruger i den virkelige verden kan inkorporere træk fra alle modelbrugere eller historisk set bevæge sig fra at være én bruger til at være en anden. Modelbrugerne viser, hvordan biblioteket kan påvirke brugerne med forskellig intensitet og form. …
Det er ud fra datamaterialet muligt at skabe modelbrugere, som er vinklet anderledes end de, som præsenteres i denne rapport. Disse modelbrugere er skabt fordi de kan anvendes som et redskab i diskussionen af, hvad kommende biblioteksservices kan tage højde for. Kilde
Metode

Metodene som ble brukt, var:

• Feltstudier, som i dette projekt udgjordes af cultural probes bestående af dagbøger med fotoopgaver og indsatte ”statements” samt kontekstuelle interviews
• Kvalitative interviews med biblioteksmedarbejdere
• Workshops

Ovennævnte tre metode-dele supplerer hinanden og udgør et sammenhængende grundlag for undersøgelsens resultat. Alle tre punkter kan betegnes som kvalitative metoder.

De kvalitative metoder kan give resultater, som består af nuanceret viden om - og forståelse af - et lille udvalg af brugere. Metoderne gør det muligt at komme ned under overfladen og se glimt af brugernes adfærd, som ellers ikke er synlig.

Dertil kan man opnå en nærhed i interviewet med brugeren, som ellers ikke er muligt. Det ikke muligt at generalisere ud fra de forholdsvis få brugere, det er muligt at inddrage i en sådan kvalitativ undersøgelse.

Derfor vil denne undersøgelse, … blive fulgt op at en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, som vil give mulighed for at afklare, hvor udbredte nogle af de afdækkede forhold er. (Rapporten, s. 53-54)

Hele projektet var et samarbeid mellom

• Statsbiblioteket (Århus),
• Handelshøjskolen i Århus’ bibliotek,
• Det Kongelige Bibliotek (København)
• og Syddansk Universitetsbibliotek.